Vi håber på at dele dit gode selskab, når vi skyder 2020 i gang med vores traditionsrige nytårskur og inviterer vores medlemmer indenfor i de hellige haller i Carlsberg Museum, som emmer af dansk og københavnsk kulturhistorie.
Vi har valgt denne ramme igen, da vi flyttede til Gamle Carlsberg Vej 16 i 2018 og fik mange positive tilbagemeldinger fra vores medlemmer ifm. vores nytårskur 2019. Traditionen tro inviterer vi en gæst ind fra erhvervslivet, og sidste gang kunne vi byde velkommen til CEO, Søren Brinck, Carlsberg Danmark, der gav os alle et stort og interessant indblik i Carlsberg og deres ledelsesmæssige fokus for året. Denne gang har vi den store fornøjelse at byde velkommen til Adm. Direktør, Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, der vil stille skarpt på 2020.
Du kan også se frem til at netværke med en lang række andre direktører og bestyrelsesmedlemmer i dansk erhvervsliv, hvoraf mange vil være medlemmer fra vores netværksgrupper.
Vi vil være vært for en buffet, og så vil der naturligvis blive rig mulighed for at smage nogle af Carlsbergs mange skønne special øl og ciders.
Programmet for aftenen følger herunder:
17.00 – 17.15 Registrering og networking
17.15 – 17.25 Velkomst og praktiske informationer
17.25 – 17.35 Executive Cognito update
17.35 – 18.30 Spisning og networking
18.30 – 19.15 Aftenens hovedtaler, Adm. Direktør, Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv
19.15 – 20.00 Networking
20.00 Tak for i aften
20.00 – ? For de interesserede vil der blive arrangeret en fælles gåtur til Executive
Cognitos adresse på Gamle Carlsberg Vej 16, hvor vi vil vise rundt og
fortælle om den J.C. Jacobsen byggede palæ-ejendom.
OBS! Der er et begrænset antal pladser, som bliver afsat efter “først-til-mølle” princippet, så vent ikke for længe med din tilmelding. Skulle du ved en fejl ikke have modtaget en invitation, vil vi bede dig kontakte os hurtigst muligt, så sørger vi for at få en invitation frem.
Vi glæder os til at se dig 🙂
På gensyn i 2020
Team Executive Cognito
NB!
Arrangementet er kun for direktører og bestyrelsesmedlemmer. Hvis du er i bil, så kom i god tid, da parkeringsforholdene er lidt vanskelige pga. ombygningerne i Carlsberg Byen.
Arrangementet er gratis.
0 kommentarer