Nyhedsbrev 2019

}
13. januar 2019

Mandag den 7. januar 2019 afholdte Executive Cognito vores traditionsrige nytårskur.

Efter vores flytning til Carlsberg Byen i 2018, så vi det som et naturligt valg at lade Carlsberg Museum danne rammen for en dejlig aften i skønt selskab med medlemmer, (kommende) medlemmer og kolleger. Museet, som Carl Jacobsen fik opført i slutningen af 1800-tallet var det første Ny Carlsberg Glyptotek. En af visionerne var at gøre kunst og kultur tilgængelig for den almindelige samfundsborger til gensidig interesse for samfundet. På den måde var Carl en slags foregangsmand for netværk i en lidt anden kontekst. Og rammen virkede fantastisk. Alle fremmødte gæster netværkede på livet løs og mange kom hjem med en del nye bekendtskaber og indtryk samt aftaler i kalenderen. Skønt at opleve denne energi og tusind tak til alle fremmødte gæster for at dele denne glade aften med os.

Aftenens hovedtaler var Carlsberg Danmarks CEO, Søren Brinck, der i øjenhøjde med forsamlingen leverede en flot tale, der gav alle fremmødte et interessant indblik i både Sørens såvel som Carlsberg Danmarks udfordringer i 2019, herunder hvordan man driver en stor, international virksomhed i dag. En stor tak til Søren for talen og interessen.

 

 

 

 

 

 

 


Da nytårskuren sluttede på Carlsberg Museet kl. 20, fik vi følgeskab af en del gæster forbi vores nye domicil på Gamle Carlsberg Vej 16, hvor vi kunne fortælle historien omkring bygningen, som I. C. Jacobsen fik opført samt vise rundt i vores lokaler, som vi har navngivet ”Medlemmernes Hus” (se længere nede).

Vi fortalte på nytårskuren om nye tiltag i 2019. De følger herunder.

Awaken Business Summit

Executive Cognito har fået en helt unik mulighed for at tilbyde alle modtagere af vores nyhedsbrev 10% rabat på billetprisen. Awaken Business Summit skriver følgende om deres store event (på engelsk):

Awaken Business Summit will super-charge and ignite the minds and careers of executives from all over Europe, during two full days of mind-blowing, inspired live Master Classes designed to boost your personal and business success.

 

 

 

 

Klik her for at læse mere om Awaken Business Summit: https://www.awakenbusinesssummit.com/

Ønsker du at bestille en billet til reduceret pris, skal du klikke på dette link: http://bit.ly/2F6GOwQ

Direktørgrillen

Til maj, juni, august og september 2019 gennemfører vi en række arrangementer i vores skønne have, hvor vi inviterer vores medlemmer på tværs af vores netværksgrupper til nogle netværkseftermiddage/aftener. Arrangementerne vil bestå af et fagligt indlæg og naturligvis gode netværkssamtaler mellem alle fremmødte gæster. Vi tænder op for grillen under arrangementerne og vil smage på de gode specialbryg fra vores kære nabo, Carlsberg.

 

 

 

 

 

 

Medlemmernes Hus

Vores hus er medlemmernes hus. Det betyder, at når du som medlem hos Executive Cognito ønsker at afholde f.eks. et bestyrelsesmøde, en strategidag eller blot en samtale uden for husets fire vægge, så har du mulighed for at kontakte os for lån af vores mødelokale. Der er plads til 18 personer og er lokalet ledigt på dagen, er det dit. Vi er glade for at kunne tilbyde vores medlemmer denne mulighed og vil glæde os til at se så mange som muligt af jer.

 

 

 

 

 

 

 

 

Du får følgende i vores direktørnetværksgrupper:

  • Et stort netværk, hvor vores netværksledere og direktion – qua det store kendskab til det enkelte medlem – kan forbinde dig med andre direktører og bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder
  • En netværksleder som enten er – eller selv har været direktør og relevant for netværksgruppens sammensætning
  • 1:1 samtaler med direktionen én gang pr. netværksår
  • Gratis brug af Medlemmernes Hus
  • Executive events som nytårskur og kombinerede seminarer og grill aftener, hvor medlemmerne mødes på tværs af netværksgrupperne
  • Gratis deltagelse i vores ”between jobs” gruppe, hvis du mister dit job
  • Nære og fortrolige netværksgrupper med 15 andre direktører og bestyrelsesmedlemmer
  • Skræddersyede netværksgrupper, hvor medlemmerne er tilpasset dine ønsker til de øvrige medlemmer, og hvor du selv godkender dem inden indtrædelse i netværksgruppen

Få vores løbende nyheder direkte i dit LinkedIn feed ved at klikke på LinkedIn logoet herunder

 

 

Rigtigt godt og fremgangsrigt 2019 ?

Team Executive Cognito

 

0 kommentarer

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Udfyld formularen, så sender vi dig folderen ”Sådan får du det optimale ud af din netværksgruppe”.

Her kan du læse mere om, hvorfor færre deltagere, større fortrolighed og tættere dialog er grundlaget for Executive Cognito’s netværk.

Når du henter folderen, giver du samtidig lov til, at vi kontakter dig.