Skip links

Nyhedsbrev april 2020

Executive Cognito styrker indsatserne på 4 vigtige områder:

  1. Virtuelle netværksmøder
  2. Medlemsportal
  3. EC Interim
  4. Between Job – for dig der mister jobbet

Virtuelle netværksmøder

Coronakrisen har allerede budt på en række adfærdsmæssige ændringer. ”Sammen hver for sig” har for alvor bidt sig fast i den danske mødekultur.

Forbuddet mod at forsamle sig mere end 10 personer – foreløbigt i skrivende stund til den 10. maj 2020, har resulteret i, at vi må mødes under andre forhold. For det at mødes og hjælpe hinanden, det skal vi naturligvis.

Hos Executive Cognito var vi hurtige på aftrækkeren til at omstille vores fysiske netværksmøder til virtuelle netværksmøder. Det var selvsagt en lidt kunstig situation for os alle, da nærheden er en af vores helt grundlæggende værdier, og det synes svært at udleve nærheden via et virtuelt medie, hvor man kan savne den fysiske kontakt. Og de fysiske møder skal helt sikkert også nok komme tilbage igen – og måske allerede efter den 10. maj 2020. Det vides pt. ikke.

Til gengæld har de virtuelle møder vist sig at kunne noget andet godt. De kan på en let tilgængelig og tidsbesparende måde sikrer os kontakt med hinanden – uanset hvor i verden medlemmerne befinder sig. Møderne er effektive, da en del af den normale small-talk er skåret fra. Disse møder er derfor gode til at drøfte konkrete udfordringer, hvor man kort og godt kan dele erfaringer og do’s & don’ts.

Executive Cognito har derfor besluttet, at vi udvider tilbuddet til vores medlemmer i forbindelse med opstartsmøderne (internater) i hver ny netværkssæson. Her bliver vores netværksgrupper tilbudt – uden ekstra beregning – at deltage i to virtuelle netværksmøder pr. netværksår, der placeres mellem de seks fysiske netværksmøder i løbet af netværksåret. Det styrker både mødefrekvensen og relationerne mellem vores medlemmer. Indholdet og formen på de virtuelle netværksmøder aftales i forbindelse med årets første møde (internat). Det betyder, at et medlemskab herefter består af 6 fysiske netværksmøder (heraf det første som internat) og 2 virtuelle netværksmøder.

Medlemsportal

Alt imens stormen raser på verdensmarkederne, har vi hos Executive Cognito arbejdet målrettet med at etablere en medlemsportal. Medlemsportalen bliver fremover et omdrejningspunkt for kommunikation og mødestyring i vores netværksgrupper. På portalen kan medlemmerne blandt andet vedligeholde egne informationer, se alle arrangementer og mødeaktiviteter for netværksgruppen, deltage i undersøgelser og meget andet. Vi håber med dette tiltag at gøre hverdagen en smule lettere for vores medlemmer ved kun at have ét sted for kommunikation herunder samling af materialer m.v.

Vi glæder os til at vise vores medlemmer den nye medlemsportal, som vi udruller i forbindelse med opstart af ny netværkssæson for vores netværksgrupper.

EC Interim

EC Interim tilfører i en kortvarig periode en ressource med direktørkompetencer til organisationen, når der opstår et særligt behov. EC Interim anvender vores medlemmer uden job til at levere en forlænget arm til den eksisterende direktion i virksomheden, og særligt i tidspressede situationer. Årsagerne kan være mange, f.eks. projekt- og programledelse, vækst eller transformation, turn around eller omstruktureringer, ønske om resultatforbedringer, international ekspansion, krisehåndtering, sammenlægninger eller opkøb, produktudvikling eller lancering, eller et akut opstået behov for bemanding af en kritisk post indtil en ny permanent ressource er fundet.
Med EC Interim tager det kun få dage fra en kunde henvender EC Interim til en/flere mulige kandidater er på plads til en samtale. Hvis du vil vide mere om, hvorvidt EC Interim kan hjælpe dig, så skriv på info@executivecognito.com.

Between Job – for dig der mister jobbet

For knap 4 år siden etablerede Executive Cognito vores Between Job gruppe. Når vi kiggede blandt aktørerne i netværksbranchen, fik man indtryk af, at medlemmet ikke var interessant, når man havde mistet sit job. Det ønskede vi at gøre op med. Vores medlemmer har samme værdi for os med eller uden job. Det betyder kort sagt, at når et af vores medlemmer mister sit job eller går i overvejelserne om et andet job, tilbydes medlemmet en plads i Between Job gruppen.

Between Job gruppen arbejder indgående med hinandens udfordringer og idéer, så vi hurtigst muligt kan hjælpe medlemmet videre til et nyt job. Det går nogle gange rigtig hurtigt, mens det for andre betyder en længere proces med store overvejelser om indhold og retning. Uanset tidshorisonten er medlemmet sikret en plads i gruppen og kan nyde godt at sparringen, meningsfulde diskussioner, samtaler med headhuntere m.m.

Vi sørger med andre ord for at holde beskæftigelsesniveauet oppe og hjernebølgerne i gang, mens ledigheden foregår. Vi oplevede en enkelt måned sidste år, hvor hele 8 medlemmer kom ud i nyt job.

Det var herligt på den måde at se dem forlade Between Job gruppen.

Vi ønsker alle vores medlemmer alt det bedste i denne tid, og sidder du som ikke-medlem og har læst dette nyhedsbrev og ønsker at blive en del af vores direktør- og bestyrelsesnetværk, beder vi dig kontakte os på fe@executivecognito.com eller ring til Frank Ewert på telefon 50 62 60 78. Du kan også læse mere om os på https://executivecognito.com/

De bedste netværkshilsner

Team Executive Cognito

Return to top of page